Skodsborg Talks - Anja C. Andersen

  • Skodsborg
  • 1:30 timer

Du kender sikkert følelsen af at kigge op på nattehimlen og undre dig: Hvorfor er vi her, og hvad består vi af? Videnskaben giver os et fascinerende svar - vi er skabt af stjernestøv, og universet er selve forudsætningen for vores eksistens.

I dette engagerende foredrag tager astrofysiker Anja C. Andersen publikum med på en rejse gennem tid og rum og præsenterer de nyeste opdagelser inden for astrofysik. Med energi og humor forklarer hun, hvordan stjerner dannes, hvad vi ved om mørkt stof, og hvordan universets udvikling hænger sammen med vores egen oprindelse. Med afsæt i sin forskning i kosmisk stjernestøv og aktuelle gennembrud inden for galakser og sorte huller giver hun et nyt perspektiv på det store billede.

Foredraget er for alle, der ønsker større indsigt i universets mysterier - og som vil gå hjem med ny viden, større forståelse og en fornemmelse af, hvor ekstraordinær vores verden faktisk er.

 

Om Anja:

Anja C. Andersen er professor i astrofysik og professor i offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Hendes forskningsspeciale er kosmisk stjernestøv - det materiale, som planeter, stjerner og mennesker i sidste ende er skabt af. Asteroide #8820 bærer hendes navn.

Hun er medvært på DR’s populære podcast ”Flyvende tallerken” og står bag forskerserien ”Videnskab fra vilde hjerner”. For sin engagerede og levende videnskabsformidling har hun modtaget både H.C. Ørsted Prisen og DR’s Rosenkjær Prisen.

Dette er inkluderet

Arrangementet afholdes i "The View" på toppen af hotellet.
Dørene åbner kl. 18.30. Pladserne er unummererede, men de forreste rækker er reserveret til spisende gæster.
Billetprisen er inkl. velkomstdrink og snacks.
Foredraget varer ca. halvanden time inkl. spørgetid.

OBS. Hvis man tilkøber den 2-retters middag i Brasserie Carl inden foredraget, reserveres der pladser på de forreste rækker i salen.

Praktisk information

Afbudspolitik: Din booking er gældende ved gennemført betaling. Skulle du mod forventning blive forhindret og ønske at afbestille din booking, kan dette gøres op til en uge inden arrangementets afholdelse. Herefter kan bookingen ikke annulleres og billetprisen ikke refunderes.

Placering

Skodsborg Strandvej 139

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    ons. den 2. september 2026

    19.00 – 20.30

    Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

Se alle datoer

Kurhotel Skodsborg

Kurhotel Skodsborg – det bedste i livet

Træd indenfor på Kurhotel Skodsborg og bliv mødt af et moderne deluxe spahotel med alle muligheder for at sætte tiden på pause og nyde det bedste i livet.

Når du gæster os, kan du forny energien i vores luksuriøse lyse spa og blive…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 275,00 kr.Book nu